Socialfaglige konsulenter søges til vores centre i Hillerød, Ringsted & Svendborg 

Brænder du for at få udsatte borgere i job igennem individuelle eller holdbaseret samtaleforløb der skaber progression mod arbejdsmarked så er det lige dig vi mangler.

MARSELISBORG work & life er i rivende udvikling hvorfor vi søger ambitiøse socialfaglige konsulenter til vores centre i Hillerød, Ringsted & Svendborg. Brænder du for at få udsatte borgere i job og er du klar til et job der kræver høj faglighed, nytænkning, personlig udvikling, stor medindflydelse, løbende evaluering og dokumentation af vores indsats, så har vvi jobbet til dig.

Ansøgningsfrist

Vi afholder løbende samtaler, så skynd dig at sende en ansøgning til anb@marselisbrog.org

Kort om os:

Marselisborg har været en aktiv deltager på det arbejdsmarkedspolitiske område siden paradigmeskifte i 2003  hvor der blev indført markante ændringer på beskæftigelsesområdet herunder arbejdsevnebegrebet.

Vores værdigrundlag hviler på respekten for det enkelte individ og troen på, at alle mennesker kan noget og kan udvikles ved at handle. Vi mener, at mennesker generelt set kan mere og andet, end det de på et givet tidspunkt har prøvet, og at alle har ressourcer som kan udvikles. Dette skal gøres i samarbejde med borgeren, hvor borgeren har det primære ansvar for sin egen situation. Borgeren skal have indflydelse, lyttes til og have reelt ejerskab på de mål der opstilles.

Marselisborg har i de sidste 10 år gennemført en målrettet metodeudvikling inden for sundhed- og beskæftigelsesområdet. Vi har igennem vores rehabiliteringscentre indsamlet den praksisviden på området der har ført til Best Practice i flere af landets jobcentre.

MARSELISBORG work & life drives som et ”udviklingscenter”, hvilket betyder, at indsatsen løbende udvikles og justeres gennem dokumentation af effekten, borgernes progressioner og evaluering af de enkelte aktiviteters virkning. Viden om effekter, virkningsfulde aktiviteter, metoder og redskaber omsættes og formidles til kommunerne.

Arbejdsopgaver: 

  • Profil- og visitationssamtaler
  • Individuelle samtaleforløb der skaber progression hen imod arbejdsmarkedet
  • Holdundervisning for borgere i procesforløb
  • Praktikplaceringer, opfølgning og evaluering ude på virksomhederne
  • Udarbejdelse af progressionsrapporter og rehabiliteringsplaner
  • Rundbordssamtaler med borgere og medarbejdere fra jobcentret
  • Undervisning af medarbejdere og sagsbehandlere i jobcentrene
  • Screening af sager
  • Metodeudvikling og dokumentation

Vi forventer du har følgende kvalifikationer: 

  • Du er uddannet socialrådgiver, socialformidler anden relevant socialfaglig uddannelse.
  • Dit værdigrundlag bygger på arbejdsevnebegrebets grundsyn.
  • Du har et indgående kendskab til beskæftigelsesområdet. 
  • Du har erfaring i at udarbejde progressionsrapporter og rehabiliteringsplaner.
  • Du kan arbejde med progressionsprocesser og empowerment.
  • Du kan bevare overblikket og tilrettelægge dit arbejde i en travl hverdag der kræver du kan arbejde selvstændigt og struktureret.
  • Du har gode kommunikationsevner både skriftlig og mundtligt. 

Vi tilbyder:

  • Spændende og dfordrende arbejdsopgaver der giver dig mulighed for, at udvikle dine kompetencer inden for alle spektra af en beskæftigelsesindsats i en konsulentvirksomhed.
  • Personlig og faglig udvikling via vores udviklingstilgang, idet vi løbende evaluerer vores indsatser såvel fagligt som personligt og tager læring af det.
  • En engageret, forandringsvillig og resultatorienteret organisation.
  • Marselisborgs socialfaglige coachuddannelse
  • Uddannelse i ”Profil” redskabet og ABC-jobplan.
  • Tværfaglig samarbejde med MARSELISBORG Consultning - der udfører konsulentopgaver i landets jobcentre.
  • En virksomhed der er i rivende udvikling med højt til loftet og plads til nye ideer.
  • Gode udviklings- og karrieremuligheder 

Ansøgning

Ansøgning, CV, eksamensbevis og relevante bilag sendes til Driftsdirektør Anette Balling på mail anb@marselisborg.org.

Vi vil løbende indkalde til samtaler.

 

keyboard_arrow_up